Må I bruge en indkøbt adresseliste? GDPR og Robinsonlisten

Ja, til breve med navn og adresse kan I som regel bruge en indkøbt liste med legitim interesse som grundlag. Men listen skal være lovligt samlet, den skal tjekkes mod Robinsonlisten, og første brev skal fortælle, hvor I har adressen fra, og at modtageren kan sige nej. Til e-mail, sms og opkald kræver det samtykke.

Tre regelsæt på samme liste

En indkøbt adresseliste skal holde over for tre regelsæt på én gang:

Regel	Hvad den kræver	Kilde
GDPR	Et retsgrundlag, oplysning til modtageren og respekt for et nej	Artikel 6, 14 og 21
Databeskyttelsesloven	At sælgeren af listen må give den videre	§ 13
Markedsføringsloven	At personen ikke står på Robinsonlisten eller har sagt nej til jer	§ 10, stk. 4

GDPR: legitim interesse er det typiske grundlag

Til breve med navn og adresse bygger behandlingen typisk på legitim interesse (GDPR artikel 6, stk. 1, litra f). Forordningens betragtning 47 siger direkte, at behandling til direkte markedsføring kan anses for at ske i en legitim interesse.

Legitim interesse kræver en afvejning: jeres interesse i at skrive til personen skal veje tungere end personens interesse i at blive ladt i fred. Et brev med et relevant tilbud til en boligejer i området er noget andet end at bruge oplysninger, personen ikke ville forvente, at I havde. Skriv afvejningen ned, så I kan vise den.

Til e-mail, sms og automatiske opkald er det markedsføringsloven, der afgør det, og den kræver samtykke (§ 10, stk. 1). Til salgsopkald til forbrugere kræver forbrugeraftaleloven, at personen selv har bedt om det. Legitim interesse rækker altså kun til brevet.

Fortæl modtageren, hvor I har adressen fra

Har I ikke fået oplysningerne fra personen selv, skal I oplyse om det senest ved første henvendelse (GDPR artikel 14, stk. 3, litra b). I praksis betyder det, at det første brev skal fortælle:

• hvem I er, og hvordan man kontakter jer,
• at I bruger navn og adresse til markedsføring,
• hvor I har oplysningerne fra,
• at modtageren altid kan gøre indsigelse mod direkte markedsføring. Det skal stå tydeligt og adskilt fra resten (artikel 21, stk. 4).

Siger modtageren nej, skal I stoppe. Retten til at sige nej til direkte markedsføring er ubetinget (artikel 21, stk. 2 og 3). Personen skal på jeres spærreliste, så vedkommende ikke kommer med på næste indkøbte liste.

Må sælgeren overhovedet give jer listen?

Databeskyttelseslovens § 13 sætter en grænse, som mange overser: en virksomhed må ikke give oplysninger om en forbruger videre til en anden virksomhed til direkte markedsføring uden forbrugerens udtrykkelige samtykke (retsinformation.dk). Der er en undtagelse for generelle kundeoplysninger, der bruges til at dele kunder op i kategorier.

Listeleverandører, der sælger fortegnelser over grupper af personer til markedsføring, må som udgangspunkt kun behandle navn, adresse, stilling, erhverv, e-mail og telefonnummer, oplysninger fra offentlige erhvervsregistre og andet, personen udtrykkeligt har sagt ja til (§ 13, stk. 5). Og før en virksomhed giver oplysninger videre til markedsføring, skal den tjekke i CPR, om forbrugeren har frabedt sig det (§ 13, stk. 4).

Spørg derfor leverandøren:

1. Hvor kommer navnene fra, og hvilket grundlag har I for at give dem videre?
2. Er listen tjekket mod Robinsonlisten, og hvornår?
3. Indeholder den andet end navn og adresse? Hvorfor?
4. Hvad skriver vi i første brev om, hvor adressen kommer fra?

Kan leverandøren ikke svare, så lad være med at bruge listen.

Robinsonlisten: tjek den selv, lige før brug

Leverandøren må ikke sende jer Robinsonlisten. Den må ikke gives videre til andre (CPR-loven § 40, stk. 5). Leverandøren kan kun levere en liste, der allerede er tjekket, og den kan være flere måneder gammel, når I bruger den. Robinsonlisten skifter hvert kvartal, så tjek listen igen, lige før brevene bliver sendt.

Ejerlister og bilejerlister

Ejendomsmæglere og bilforhandlere bygger ofte lister over ejere i et område eller af en bestemt bil. Samme regler gælder: et grundlag, oplysning i første brev, Robinsonlisten og et nej, der bliver respekteret. Læs Ejendomsmæglere og navngivne breve og Robinsonlisten i bilbranchen.

Spørgsmål og svar

Er vi dataansvarlige for en indkøbt liste?

Ja. Bruger I listen til jeres egen markedsføring, er I dataansvarlige for den behandling, også selvom leverandøren samlede listen (Datatilsynet).

Må vi bruge listen til at ringe?

Ikke til forbrugere, medmindre produktet er en af de fire undtagelser i forbrugeraftaleloven, og personen ikke står på Robinsonlisten. Læs Er telefonsalg lovligt i Danmark?

Hvor længe må vi gemme listen?

Kun så længe I bruger den til formålet. Slet den, når kampagnen er slut, men behold spærrelisten over dem, der har sagt nej.

Sådan hjælper Robinsontjek

Vi tjekker den indkøbte liste mod den nyeste Robinsonliste lige før brug, som jeres databehandler. Hver række viser, hvad vi fandt, I får en fil med de rækker, I kan bruge, og en kvittering for tjek. Hvordan vi behandler jeres lister, står i Robinsonlisten og GDPR.

Skriv til os, før I sender, eller se, hvordan et tjek foregår.