Gå til indholdet

Menu

Jeres lister er jeres. Vi låner dem kun til tjekket.

Vi behandler jeres lister på jeres vegne og kun for at tjekke dem mod Robinsonlisten. Jeres lister bliver tjekket og gemt i EU, filer slettes automatisk, og I kan slette en liste med det samme, når I har hentet resultatet.

I accepterer databehandleraftalen, når jeres konto er oprettet. Vil I læse den først, så skriv til os.

Kort fortalt

EUjeres lister bliver tjekket og gemt i EU
30 dagestandard for automatisk sletning, I kan vælge 0 til 90
Ingen CPR-numrevi beder ikke om dem og gemmer dem ikke
DatabehandlerI bestemmer, vi følger jeres instruks

Hvad sker der med en liste, I sender?

Fra listen kommer ind, til den er slettet igen. Det samme gælder upload, e-mail, API og integrationer.

  1. Listen kommer ind

    Via upload, e-mail, API eller jeres integration. Forbindelsen er krypteret hele vejen.

  2. Hver række bliver tjekket

    Mod Robinsonlisten, på vores egne servere i EU. Vi sender ikke jeres data videre til andre for at lave tjekket.

  3. I henter resultatet

    Filen ligger klar i det antal dage, I har valgt. Som standard 30 dage, højst 90.

  4. Vi sletter

    Lister og filer sletter vi efter det antal dage, I vælger, højst 90, som standard 30. Lister, I beder os holde øje med, gemmer vi, så længe overvågningen kører, og sletter dem, når I stopper den. Slutter aftalen, sletter vi alle jeres data inden for 30 dage. Tilbage er kun antallene og kvitteringen for tjek, og de indeholder ingen personoplysninger.

Vi modtager først en liste, når I har en konto og har accepteret databehandleraftalen.

Sådan passer vi på data

Det, vi gør hver dag, så I ikke skal tænke på det.

Databehandleraftale

Vi er jeres databehandler. Aftalen beskriver, hvad vi må, hvordan vi passer på data, og hvornår vi sletter.

Underdatabehandlere

Vi bruger få leverandører. Listen med navne og placering står i databehandleraftalen, og I får den, når I skriver til os.

Kryptering

Data er krypteret på vej til og fra os, og filer ligger i krypteret lager.

Adgang

Kun de medarbejdere, der skal hjælpe jer, har adgang. De logger ind med en engangskode, som de får på e-mail, og vigtige handlinger bliver logget.

Brud på sikkerheden

Sker der et brud, der rammer jeres data, får I besked senest 24 timer efter, at vi har opdaget det.

Spørgsmål om data

Fandt I ikke svaret? Skriv til os

Er Robinsontjek dataansvarlig eller databehandler?
Databehandler. I bestemmer, hvilke lister der skal tjekkes, og hvad resultatet skal bruges til. Vi behandler kun data efter jeres instruks.
Bruger I vores lister til noget andet?
Nej. Vi sælger ikke data, vi bruger dem ikke til markedsføring, og vi blander ikke jeres lister med andres.
Hvor ligger data?
Jeres lister bliver tjekket og gemt i EU. Nogle af vores leverandører, for eksempel til betaling og e-mail, kan behandle oplysninger uden for EU. Hvem de er, og hvor de behandler data, står i databehandleraftalen, som I kan læse, før I beslutter jer.
Kan vi slette en liste med det samme?
Ja. Når I har hentet resultatet, kan I slette filen og navnene med det samme. Kvitteringen for tjek bliver, men den indeholder ingen personoplysninger.
Skal vi sende CPR-numre?
Nej. Navn og adresse er nok. Send ikke CPR-numre.

Har jeres DPO spørgsmål?

Skriv til os, så svarer vi direkte. Vi sender gerne databehandleraftalen til gennemsyn, før I beslutter jer.